mandag den 29. oktober 2007

23 ting - 1. uge


OK, jeg vidste det fra den dag jeg tilmeldte mig 23-ting projektet.

Mit største problem ville uden tvivl blive, at vælge en titel til min blog. Burde allerede lige efter introduktionsmødet have sat mig i tænkeboks. Stor fejl det gjorde jeg ikke, såe efter at have summet lidt over det i dag - det lykkedes mig faktisk at tænke så længe, at min side ikke længere var tilgængelig, er jeg nu endt ud med ovenstående.

Ser I - jeg kan mærke, at jeg allerede nu er grebet af det, og det er vel i sidste ende kendetegnet for en nørd... :-)

Selve oprettelsen af bloggen, var der ikke de store problemer i. Og lige nu glæder jeg mig mest til at læse hvad alle andre skriver...

Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg da kommet godt i gang, og ser frem til næste uges udfordring. Bare det altså snart var nu.....